Budget 2018 – uden konservativ opbakning

Det er ærgerligt vi ikke kan være med i budgettet 2018

Skolerne bør have deres lokale ret til administration tilbage, samme model som i Hjørring. Og når forligsparterne afviser at skrive dette ind, så må vi melde hus forbi. Det var ikke noget stort krav, men nok en stor pille at sluge

Vores børns undervisning i UUV timerne kunne med fordel bemandes med to lærere. Se hvordan man i Egedal har formået at etablere dette. Og hvis du spørger min knægts lærere på Søagerskolen så fungerer det super. Understøttende Undervisning er for at børnene skal lære noget, og to lærere kan dele op i grupper som dermed får nærhed og den fordybelse der er så nødvendig i læring.

Men husk også at en vigtig del af reformen er at eleverne skal bevæge sig mere, gerne 45 min eller mere hver dag. Det kunne med fordel puttes ind i dagen som en pause. Min bonus datter havde det for eksempel lidt stramt her til aften over at der var svømning på programmet fredag, men samtidig var hun snusfornuftig nok til også at konkludere at når det så blev i morgen ville det være skønt at røre sig og lave noget fysisk.

Vores pædagoger har alle de kompetencer vi har brug for, og kan være rigtig vigtige spillere i at være tov holdere på at få den Åbne Skole implementeret, hvor eleverne for eksempel får lov til at interagere i fysisk udfoldelse  og hvor de boglig svage måske endelig får vist de har andre kompetencer, og de fysisk forsigtige oplever at de kan være med, så vil vi virkelig få værdi ud af reformen.

Der er arbejdspladser som bryster sig af sundheds tiltag hvor medarbejdere motionerer i arbejdstiden. Men skolerne i Ballerup har det ikke inde hver dag endnu, selv om der er lovgivning der beordrer dette. Vi kan og skal gøre det bedre! Især når nu eleverne ønsker det.