Hvor er vi henne med idræt i Ballerup?

Tallene fra DGIs nyligt frigivne årsrapport om idrætsforeningernes rammer og vilkår er Ballerup på fire år sunket ned på en 37. plads blandt de 93 kommuner der er blevet fulgt

Parametrene der måles på er Facilitet, Frivillighed, Idrætspolitik og Økonomi

Vi har i tallene her fra 2017 således kun 33% aktive i vores foreninger, hvor landsplanet ligger på næsten 39% og Herlev, vores nærmeste nabo kan bryste sig af mere end 50% aktive.

Vi scorer for så vidt OK på den økonomi der er afsat til foreningerne, det er da også flere år i træk lykkedes at holde budgettet til idrætten uden for nedskæringer.

Men når jeg så ser hvordan det kombineres med foreningernes oplevede kvalitet i tilbudende bliver det bekymrende. For idrætsforeningerne scorer Ballerup langt ned på faciliteter, frivillighed og idrætspolitik, altså hvad der reelt tilbydes til udøverne og de mange frivillige.

Vores foreninger er i knæ på mange områder, faciliteterne er slidte, en del områder i Ballerup er sorte områder uden haller, eller med for lidt kapacitet til at understøtte by udviklingen, alt sammen leder det til at vi ikke oplever at kunne tilbyde en god vare til vores brugere. De vælger den organiserede sport fra og enten selvtræner i dyre centre, bruger kommunens faciliteter til egne aktiviteter eller er helt inaktive.

Især den sidste del, inaktivitet blandt unge, er en bombe under fremtidens omkostninger på sundheden, tallene tyder på vi igennem de sidste 30 år har set en tredobling af de overvægtige børn, og dette er en af flere årsager til sukkersyge og andre følgesygdomme.

 

Vi har brug for at nytænke

 

Vores foreninger er klar til at tage imod, men foreningerne kan ikke påtage sig den opdragende rolle før de møder de unge. Så et indsats område er klart den Åbne Skole, hvor fysisk træning tænkes ind i skolen, 45 minutter hver dag, Hvis eleverne oplever at få sved på panden, og dermed også glæden ved fysisk aktivitet, vil de også være nysgerrige på de tilbud om aktivitet der ligger udenfor skolen.

Fysisk aktivitet har jo beviseligt en positiv indvirkning på indlæringsevnen, så jeg vil påstå vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke at fokusere på dette i skoletiden.

 

Foreningerne kan tilbyde dybt engagerede frivillige, der er dedikerede i deres respektive sportsgrene, og som deltagerne kan se brænder igennem for det.

Sådanne rollemodeller er svære at fastholde hvis ikke de bliver plejet ordentligt. Især det tunge kontor arbejde skaber desværre en barriere for at fastholde frivillige. Vores foreninger skal hjælpes til at kunne lave ensartede indberetninger, der følger de standarder forbund og paraply organisationer bruger, således at foreningerne ikke skal organisere deres data på specielle måder for at servicere kommunen. Husk kommunen er der for borgerne – og ikke omvendt

 

Vi skal se på vores faciliteter, hvor vi nogle steder har omklædning og toiletforhold der skræmmer.

Vores børn er blevet mere kropsforskrækkede end nogen sinde før, og det er en kæmpe barriere for mange  at dyrke sport, når kropsidealerne er så krævende som de er. Når der så oven i det er tale om faciliteter der ser ud som børnenes forældre oplevede dem i deres skoletid, så kan jeg godt forstå det er svært at få eleverne ud i omklædningen.

Men desværre betyder det også at de frivillige foreninger heller ikke kan få deltagerne ud i bad. En stor del af de sociale netværk skabes igennem samvær, men dette er i dag ikke muligt fordi generthed og reel afsky mod faciliteterne forhindrer dette.

Vi skal i Ballerup se på vores faciliteter med udøvernes øjne. Vi skal tage dem med på råd når vi renoverer og ikke nøjes med små kosmetiske ændringer. Vi er nød til at tænke ud af boksen og hjælpe de mange årgange vi møder nu som ER blevet kropsforskrækkede – for det er dem vi ikke kan få ind i hallerne og ud på banerne nu.