Institutionstaksterne skal understøtte at vi vil tiltrække flere unge
Tilskud til pasning af barn i eget hjem
Vores børnefamilier skal prioriteres for at fremme tilflytning til kommunen. Ballerups nuværende udvikling frem mod 2029 peger på at vi kommer til at være en senior kommune hvis vi ikke griber ind. Ved at fokusere på “1000 dage” fra børns fødsel hjælper vi familierne til at skabe overskud i deres hverdag. En helhjertet indsats vil betyde flere ressourcestærke familier som skaber mere liv i bybilledet, foreningslivet og ikke mindst har indtægter der skaber skattegrundlag for kommunen
Institutionstaksterne skal støtte familierne, ikke begrænse dem. En familie med 3 børn i alderen 0 til 5 år må således afse omkring 5.500 kr til institutioner. Det vil sige for at begge skal kunne arbejde fuld tid skal en familie afse ca 66.000 kr om året. Vores institutioner koster således omkring 30% af en butik ansats årsløn.
Pasning af eget barn i hjemmet bør prioriteres i stedet for kun at fokusere på stordrift i institutionerne. Der vil være familier hvor tiden ikke kan hænge sammen hvis økonomien kun kan hænge sammen med fuld arbejdstid. Vi bør derfor genoverveje om vores familier kan opnå tilskud til egne børn i eget hjem, ligesom det er muligt i Københavns kommune hvor familien kan vælge at få et vederlag og dermed skabe pasningsmuligheder.
Det kunne være interessant at skabe muligheden for privat pasning i eget hjem, hvor kommunen og forældre tilsammen aflønner den private børnepasning. Dette støtter op om fleksibilitet i vores arbejdsstyrke, der er med til at flere familier kan få hverdagen til at hænge sammen og blive velfungerende
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter